Progression er blevet ét af nøgleordene i gymnasiereformen 2005. Der skal nu ikke blot være progression i de enkelte fag, men også fagene imellem, da der også i gymnasiereformen er et krav om øget samspil mellem fagene. I gymnasiet skal det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske hovedområde spille sammen i almen studieforberedelse. Desuden skal fagene tones i forhold til en specifik studieretning. På hf er der med kultur- og samfundsfagsgruppen etableret et formaliseret samarbejde mellem to af hovedområderne. Derudover skal der sikres progression i arbejdsformerne og i evaluering. Progressionsforestillinger er grundkomponenter i fagenes og faglærernes didaktiske selvforståelse. Al planlægning og tilrettelæggelse af undervisning bygger på mere eller mindre bevidste ideer om progression. Gang på gang viser det sig det sig imidlertid, at det er svært for et fag at spille sammen med andre fag om at tilrettelægge progression. Hvorfor er det så svært? Det er ikke undersøgt, og skønt krav til progression i den nye reform er der ikke er givet nogen nærmere præcision af, hvad der skal forstås ved progression. Nærværende undersøgelse skal ses på baggrund af kravet om progression, men også på baggrund af problemer med at honorere kravene om samspillet. Der er tale om en pilotundersøgelse, som har til formål at afdække de forestillinger om progression, der gør sig gældende inden for de forskellige fakulteter. Imidlertid har det ikke været intentionen at belyse, hvorledes kravene om progression indfries i forhold til 2005 reformen.