Denne afhandling omhandler ulighed i forbindelse med konstruktionen af uddannelsesidentiteter hos unge i overgangen fra at være gymnasieelever til studenter. Med udgangspunkt i et sprogligt etnografisk studie af to gymnasieklasser på et sjællandsk gymnasium undersøges der i studiets første del hvordan lokale ideologier og normer i kombination med bredere samfundsdiskurser vedrørende klassepositioner, sprog og skolekompetencer kan medføre at eleverne får ulige muligheder for at positionere sig som gode og kompetente elever. I studiets anden del gen-interviewes eleverne 14-19 måneder efter de er blevet studenter. Her undersøges det hvordan elevernes socioøkonomiske baggrund og deres uddannelsesidentiteter mens de gik i gymnasiet hænger sammen med deres uddannelsesvalg og klassepositioneringer efter de er blevet studenter. Afhandlingen består af fire artikler, der bindes sammen af ni korte introducerende og konkluderende kapitler. I disse kapitler underbygges og uddybes teoretiske, metodiske og empiriske pointer, der kun forekommer i kondenseret form i artiklerne. I studiets første del vises det at lærere og elever kan udtrykke forskellige sprogideologier og –normer, at eleverne skal navigere i forskellige til tider konfliktende normer for at positionere sig som gode elever, og at særligt elevernes ideologier vedrørende sproglig autenticitet kan påvirke deres og deres kammeraters mulige positioner i klassen. Studiet viser videre at der lokalt og i trykte medier cirkulerer diskurser der, direkte og indirekte, knytter klassepositioner sprog og skolekompetencer. Med udgangspunkt i tre casestudier med elever, hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse, argumenteres der for at sådanne diskurser påvirker elevernes identifikationspraksisser i gymnasiet. Studiets anden del fokuserer særligt på uddannelsesrejsen for to studerende med højere middelklasse baggrund, der i gymnasietiden indtog positioner som gode og kompetente elever. I modsætning til de af deres klassekammerater hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse, som alle udtrykker intentioner om at fortsætte i videre uddannelse, udtrykker disse to studerende at de ønsker at blive autodidakte selvstændige erhvervsdrivende. Der trækkes tråde til ‘master narrativer’ om selvrealisering og hackschooling og argumenteres for at deres positioner kan relateres til en faldende status af formel uddannelse i det enogtyvende århundrede, hvor det at kunne positionere sig som en kompetent autodidakt entreprenør knyttes til høj status og middelklasseprivilegier. Afhandlingen bidrager samlet set med nye indsigter i de sproglige praksisser i det diverse gymnasium og med perspektiver på hvordan forbindelser mellem sproglige praksisser, socialklasse-positioner og uddannelse kan forstås og undersøges i det enogtyvende århundrede.