Artiklen opstiller ogdiskutereret rids af udviklingen af det danske samfundsfag i grundskole og i gymnasium i perioden fra begyndelsen af 1900-tallet til nutiden (artiklen er skrevet i 2022). I perioden fra starten af 1900-tallet og frem til 1960erne (gymnasiet) og 1970erne(folkeskolen) var samfundsfag(med vekslende betegnelser som samfundslære og samfundskundskab)en del afen fagkonstruktion med historiefaget, hvor historie var det dominerende fag. Opstillingenbygger i nogen grad påanalyse af lærebøgerder har haft stor udbredelse i hhv. folkeskolen og i gymnasiet. En enkelt vigtig undtagelse, erinddragelse afen studiebog beregnet for læsekredse i ungdomsforeningerne 'Borger i Danmark'i analysen. Bogen er udgiveti 1946, til delssom en reaktion på den tyske besættelse af Danmark 1940-1945og som en demokratisk reaktion på 1930ernes fascisme. Dennævner imidlertid kun dette iforordet, som er skrevet af den markante danskedemokratitænkerHal Koch, og fokus er på demokrati som samtale og deltagelseog advarer mod at afpolitisere ungdommenog mod kun at engagere den i det nationale. Når den bog er taget med, er det fordi den varsler et indholdsmæssigt skifte i samfundsfag fra et fokus på stat og forfatning til et fokus på borger og samfund, somi tiårenehereftergjordesig stærkt gældende både i folkeskolensog i gymnasiets samfundsfag. Dette skifte er sammenfaldendemed et voksendesociologisk fokus i samfundsvidenskaberne. Man kan tale om en vending fra jura til sociologi og politologi,og en vending fra den nationale dannelse (som var stærk i fagkonstruktionen historiemed samfundslære/samfundskundskab)til deltagerdemokratiet,som fik stor betydning for undervisningen i både folkeskole og gymnasium. Artiklen lægger endvidere i et vistomfang op til sammenligninger med de tilsvarende fagkonstruktioner i de andre nordiske lande. Ud over lærebøger benytter artiklen en lang rækkeandrekilder til analysen.