Forskningsdatabase
Abstract

Artiklen beretter om og analyserer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium. I projektet har vi identificeret og afgrænset matematisk symbolbehandlingskompetence som væsentlig ved denne overgang. Undersøgelsens kerne var derfor at udvikle og afprøve forløb der kunne støtte udviklingen af symbolbehandlingskompetence på 9. klassetrin. Erfaringerne viser at det er muligt at udvikle og gennemføre sådanne forløb og at gøre eleverne bevidste om kompetencen. I projektet har vi eksperimenteret med didaktisk modellering som metode med henblik på at skabe sammenhæng mellem de overordnede mål- og begrundelsesdiskussioner i forhold til konkret undervisningsforløb og mere konkrete overvejelser om gennemførelsen heraf. I denne proces har lærernes forskellige erfaringer dannet frugtbart grundlag for formulering af fælles didaktiske ankerpositioner og for konkrete diskussioner af konstruerede undervisningsepisoder til støtte for forsøgsundervisningen. Det eksplicitte fokus på symbolbehandlingskompetence har efter lærernes egne udsagn påvirket deres undervisningspraksis ud over forsøgsundervisningen.

Fakta
Titel
SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem
Forfatter(e)
Tomas Højgaard & Jensen Morten Blomhøj
Udgiver
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Udgivelse
MONA 2007 (3), s. 25-53
Genre
Forskningsartikel
Omfang, antal sider
29
Udgivelsesår
2007

Seneste magasin

Magasin #34

Magasin #34

 er ude nu

Relationer er afgørende for elevers trivsel og læring. Men hvor meget af sig selv skal man give? Fokus på det meningsfulde, men også svære relationsarbejde.

Læs desuden om
Det tænkende klasserum AI - eleverne ved godt, når det fremmer læring
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30
Magasin #29
Magasin #28

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.