I denne artikel vil jeg sætte fokus på ét aspekt af drenge og pigers forskellige uddannelsesorienteringer: Uddannelsesvalget. De empiriske eksempler, der indgår i artiklen, stammer primært fra rapporten Når fremtiden tegner sig – uddannelsesvalg og vejledning i et udkantsområde (Nielsen og Katznelson, 2009). Rapporten handler om, hvordan folkeskoleelever i 8., 9. og 10. klasse fra Vendsyssel selv fortæller om og forholder sig til uddannelsesvalg og vejledning. Det perspektiv, der forfølges i rapporten, er således den enkelte unges fortælling om og holdning til uddannelsesvalg, mens der ikke fokuseres på de måder, som de unge deltager i skolelivet på som sådan. Rapporten retter ikke et særligt fokus på de kønnede perspektiver i de unges uddannelsesvalg, men det er de perspektiver, som trækkes frem her. Artiklen giver derudover indblik tre forskellige teoretiske positioner i tænkningen om køn og uddannelsesvalg. På den baggrund peger artiklen på nogle af de komplekse individuelle og sociale mekanismer og logikker, der kan være med til at forklare, hvorfor pigerne siden 1980’erne har erobret uddannelsessystemet, mens drengene er sakket bagud.