De danske gymnasieskoler har på flere områder fået nye opgaver og skal derfor indrette sig på nye måder. Lærerne skal i højere grad end hidtil arbejde sammen i obligatoriske team, der tildeles en række opgaver med henblik på at planlægge, afvikle og evaluere undervisningen. Sigtet for projektet har været den ændrede lærerrolle efter reformen, og vi har i denne sammenhæng studeret lærernes holdninger og praksis i forhold til det obligatoriske teamsamarbejde og til den organisatoriske udvikling hen imod henholdsvis løse og dynamiske strukturer eller faste og stabile strukturer. Der er en stor variationsrigdom i de måder som regelsættet og opgaverne er blevet fortolket på skolerne, og der findes mange forskellige løsninger, der er fremkommet på baggrund af forskellige principper og forskellige konkrete anledninger og muligheder. Én ting er sikkert: der har ikke været mulighed for ikke at foretage sig noget. Det vil i givet fald være et entydigt regelbrud, og det er tvivlsomt, om skolerne i de tilfælde ville kunne løse deres opgaver. Er de mange forskellige løsninger et udtryk for en tilsyneladende uendelig variationsrigdom? Det kommer an på, hvordan man zoomer med sit kamera. På mange af de ‘snapshots’, der er taget på de enkelte skoler, af de enkelte organisationsdiagrammer, i de enkelte interview, i de enkelte møder, i de enkelte undervisningsforløb mv. kan det umiddelbart se således ud. I artiklen vil jeg søge at tegne nogle centrale spor for udviklingen.