Hvorfor skal eleverne være på de sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter osv.) i undervisningstiden? Er der gode grunde til det? Er det ikke noget, der hører fritiden til? Dette spørgsmål bliver jeg ofte mødt med, når jeg fortæller om min forskning, der omhandler sociale medier i gymnasiet. Problemstillingen er kompleks, ikke mindst fordi den relaterer sig til, hvordan man forstår og vurderer det nye samfund, der træder frem i den digitale tidsalder. Grundlæggende er mit svar ja, der er gode grunde. Men der også alvorlige vanskeligheder forbundet med de sociale mediers indtog i undervisningen. Dette dobbelte svar fremkalder ofte to reaktioner. Den første reaktion er, at jeg overdriver vanskelighederne og ser alt for sort på situationen. Den anden reaktion er, at mine ”løsninger” og dermed gode grunde til at give sig i kast med at kultivere de sociale medier i undervisningen er for ”halleluja-agtige”. Overfor disse to reaktioner vil jeg fastholde og i det følgende argumentere for, at det er nødvendigt at både se vanskelighederne og mulighederne i øjnene, i deres fulde omfang. Ydermere vil jeg argumentere for, at især de samfundsvidenskabelige fag bør medvirke til at lære eleverne at analysere den nye samfundsudvikling, inklusiv dens konsekvenser for undervisning og levevis.