Der er ca. 47.000 danske unge mellem 16 og 24 år uden ungdomsuddannelse, der på et givent tidspunkt hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Det viser denne undersøgelse, der også finder, at målgruppen ud fra varigheden af inaktivitet og forsørgelsestype kan inddeles i fire undergrupper, der adskiller sig på en række punkter, men alle har det til fælles, at de har klaret sig dårligere i grundskolen end øvrige unge uden ungdomsuddannelse. Baggrund : Der er med det nye regeringsgrundlag igen kommet fokus på de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som hverken er i gang med job eller uddannelse. En del af dette fokus har affødt en diskussion af, hvor mange unge der egentlig findes i denne gruppe, idet tallene varierer fra 15.000 til 45.000. For at afklare forskelle i målgruppestørrelserne har VIVE iværksat denne kortlægning. Resultater: I uge 41 i 2019 var der omkring 47.000 unge uden ungdomsuddannelse, som hverken var i gang med job eller skole/uddannelse. Omkring 6.000 af disse var 16-17 år. Myreallet halveres, hvis vi kun inkluderer de unge, der modtog offentlig forsørgelse, eller hvis vi kun inkluderer de unge, der var uden job eller uddannelsesaktivitet hele året. Endelig indsnævres gruppen til ca. 15.000, hvis man kun inkluderer unge, der har været uden job eller uddannelsesaktivitet hele året og har modtaget offentlig forsørgelse. Analysen viser, at de unge med offentlig forsørgelse i lavere grad er i job eller uddannelse året efter, de har modtaget offentlig forsørgelse. Det gælder for 20 %, mens det tilsvarende tal for de inaktive unge i målgruppen, der ikke har modtaget offentlig forsørgelse, er 35 %. Det samme gælder de unge, der har været inaktive hele året. Blandt disse er 14 % kommet i job eller uddannelse året efter, mens det samme gælder for 43 % af de unge, der kun var inaktive i noget af året. Fire forskellige grupper: I analysen defineres fire forskellige grupper af unge: 1) 18-24-årige offentlig forsørgede uden job og uddannelse et helt år, 2) 18-24-årige offentlig forsørgede uden job og uddannelse i uge 41, men ikke hele året, 3) 18-24-årige selvforsørgende uden job og uddannelse i uge 41, men ikke hele året og 4) 16-17-årige uden job og uddannelse i uge 41. Disse grupper sammenholdes med øvrige 16-24-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, men som i uge 41 2019 var i job eller i gang med skole/uddannelse. Analysen giver et billede af, at alle fire grupper af inaktive unge har klaret sig dårligere i grundskolen end øvrige unge uden ungdomsuddannelse. Også deres forældres uddannelsesniveau ligger for alle fire grupper under de øvrige unges, ligesom andelen af forældre med offentlig forsørgelse er højere for alle inaktive grupper. Men der ses også store forskelle mellem grupperne. Eksempelvis er gruppe 1) kendetegnet ved at have en større andel af de ældre unge, samtidig med at denne gruppe i mindre grad har afsluttet grundskolen og i højere grad har modtaget specialundervisning. Denne gruppe er også mere udsat i forhold til diagnoser og tidligere anbringelse. Omvendt kendetegnes den selvforsørgende gruppe 3) ved at have færre sociale og helbredsmæssige problematikker og i højere grad at være droppet ud af gymnasiet. Metode: Undersøgelsen er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks registre over alle unge uden en ungdomsuddannelse i alderen 16-24 år. Analysen trækker primært på tal fra 2019, men for analysen af varighed af inaktivitet trækkes endvidere på tal fra 2018 og 2020. Visse baggrundsfaktorer baseres dog på udtræk tilbage til den unges tid i grundskolen, ligesom kontakt med sundhedsvæsenet baseres på registreringer fra 2016-2018.