Analysen sigter mod at afdække, hvorfor og hvordan velfærdsledelse, forstået som nye former for statslig styring og forveninger til ledelse, i disse år aktualiseres i gymnasieskolen, som i de øvrige offentlige institutioner inden for uddannelse, sundhed og social sikring i Danmark (Pedersen 2011, Hjort 2012, Hjort &Raae 2014). Projektet tager sit udgangspunkt i den seneste ledelsesreform, overenskomsten OK13, men analyserer styringsdimensionen i alle de tre seneste gymnasiereformer – indholdsreform 2005, selvejereformen 2007 og nu overenskomsten 2013 – med henblik på at diskutere de muligheder og udfordringer, skolernes ledelser aktuelt står overfor. Projektet består af 2 dele. Første del stiller spørgsmålet om hvordan OK13, set som en fortsat reform af det offentlige med forventninger om øget kvalitet og effektivitet, positionerer gymnasieledelse på en ny måde? Med afsæt i diskursiv institutionel teori analyseres centrale politikformulerende tekster om offentlig styring efter årtusindskiftet, generelt og specifikt med hensyn til gymnasieskolen. Der sættes fokus på de paradokser og dilemmaer, ledelserne konfronteres med, når New Public Managements traditionelle mål- og rammestyring – decentralisering og recentralisering – kombineres med de konkurrencestatslige bestræbelser på direkte processtyring, og på de nye spørgsmål om ”tæt-på-ledelse”, dialog og tillid, der rejser sig i forlængelse heraf (Thygesen & Kampmann 2013, Pedersen 2011). Spørgsmål, der kunne tyde på, at en gruppe af ”nye mellemledere” får en særlig central rolle som omdrejningspunkt for reformimplementeringen. Anden del går tættere på, hvordan ledelserne på de enkelte gymnasieskoler vurderer og håndterer ledelsesreformerne. Vi har i individuelle interviews stillet spørgsmålet, "hvilke muligheder og udfordringer ser du i OK13?til fem gymnasierektorer rundt om i landet.