Denne afhandling handler om matematiks identitet som fag i den danske almene gymnasieskole. Afhandlingen tager sit afsæt i en formodning om, at netop forskellige forståelser af hvad fagets identitet er, er en væsentlig kilde til konflikter mellem fagets aktører og til friktion på feltet som helhed overfor forsøg på at gennemføre små og store forandringer i fagets indhold.
Afhandlingen konstruerer derfor begrebet fagidentitet, som dækkende over et helhedssyn på hvilke objekter og problemstillinger der kan behandles selvstændigt i faget. Fagidentiteter for matematik er således en mangfoldig størrelse, som eksisterer i mange forskellige varianter.
En fagidentitet er kendetegnet ved at der er fordelt tyngde mellem hvert af disse tyngdepunkter. Variationen mellem forskellige fagidentiteter udgøres altså teoretisk af variationer i tyngden i de forskellige tyngdepunkter. Summen af tyngde i tyngdepunkter i en dimension udgør dimensionens samlede tyngde.
Der gennemføres analyser af fagidentiteter knyttet til det danske almene gymnasiums ma-tematikfags højeste niveau. Det sker for systemet i fire forskellige reformperioder: 1935, 1961, 1988 og 2005. For de to tidligste perioder analyseres lærebogssystemerne af hhv. Andersen og Mogensen (1942) og Kristensen og Rindung (1962). For den aktuelle periode analyseres to lærebogssystemer af Carstensen, Frandsen og Studsgaard (2007, 2010) samt af Clausen, Schomacker og Tolnø (2005).
Endvidere er gennemført en undersøgelse blandt matematikundervisere på det almengymnasiale område. På grundlag af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til ca. 500 matematikundervisere, som er besvaret fuldt af 135 respondenter og delvist af 64 respondenter – dvs. 199 i alt. Gymnasiematematikfagets fagidentitet Kasper Bjering Søby Jensen 2016
Afhandlingens hovedkonklusion er at gymnasiematematikfaget gennem alle undersøgte tider har været domineret af en fagidentitet med størst tyngde i færdighedstræning og derudover også i begrebskendskab. Over tid har ræsonneret retfærdiggørelse fået stadig mindre tyngde, mens anvendelses- og metadimensionen gradvist fylder mere og mere. Det er endvidere konkluderet at der ikke blandt undervisere kan identificeres fagidentiteter der fuldstændig afviser anvendelsesdimensionen. Men en del uenighed om fordeling af tyngde inden for denne dimension eksisterer.
Afhandlingen konkluderer endvidere at begrebet fagidentitet har noget virkeligt at sige om matematikfaget og bidrager til at forklare modstand mod forandringer i faget. I forlængelse heraf diskuteres perspektiverende muligheder for gennem fagkulturen og fagets infrastruktur at arbejde med udvik-ling af matematikunderviseres fagidentiteter.