Naturvidenskab som uddannelse og formidling

I forhold til Dewey-artiklens samtid lever vi nu i et endnu mere funktionelt differentieret og disciplinært specialiseret samfund hvor stort set ingen enkeltpersoner kan overkomme at være vidende om naturvidenskabelige forskningsfelter og samtidig dyrke en interesse for naturvidenskabernes uddannelsesmæssige betydning. Desuden har adskillige undersøgelser i det seneste årti vedholdende peget på at der på en lang række (især teknisk-naturvidenskabelige) fagområder vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft. De to udfordringer som Dewey tager op, forekommer altså at være vedvarende udfordringer for det tekno-videnskabelige, demokratiske samfund. Alligevel er der måske allerede her grund til at være lidt på vagt over for artiklens grundlæggende udsagn. Det er problematisk at se dem som værende ahistoriske og dermed uforanderlige i deres grundessens. Det vil ikke alene stride mod Deweys egen, processuelle og pragmatiske transaktionsfilosofi (Brinkmann, 2006). Det vil også være udtryk for en vis historisk naivitet uden videre at acceptere Deweys udgangspunkt og efterfølgende analyse her i begyndelsen af det 21. århundrede. Deweys oprindelige artikel kan læses her.