Magasin-oversigt - Gymnasieforskning

Gå på opdagelse i vores nye digitale arkiv

Vi har gjort alle vores numre af magasinet Gymnasieforskning digitalt tilgængelige. Find viden og inspiration – til både din egen undervisning, teopæd-opgaven, den pædagogiske dag og skolens særlige indsatsområder og overordnede strategi. Vi har skrevet om det meste. Skulle du meget mod forventning ikke finde en eneste artikel om det, du søger, så skriv til os, så farer vi straks i blækhuset.

For at få adgang til de enkelte numre skal du være logget ind og din skole/institution abonnere på Gymnasieforskning. Du logger dig ind med din arbejdsmail.

I N D H O L D GF#31

Litteratur
4. Læs med grønne briller.
En økokritisk tilgang til litteratur kan øge elevernes bevidsthed om miljøkrisernes kulturelle dimensioner. Interview med Tobias Skiveren

Trivsel
10. Langt de fleste har det godt. Stor undersøgelse viser, at langt de fleste på ungdomsuddannelserne trives, og at relationen til lærerne er afgørende for elevernes trivsel i fagene. Interview med Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard

Følelser
17. Vrede opleves vidt forskelligt. Unges vrede anerkendes forskelligt på tværs af klasse, køn og etnicitet. Interview med Betül Özkaya

Sprog
20. Grammatik skal ikke isoleres. Der er brug for en ny undervisning i grammatik, hvor man ser sproget i en sammenhæng frem for at bryde det op i enkeltdele. Interview med Kristine Kabel og Mette Vedsgaard Christensen

27. Her er elevernes grammatiske afvigelser. Forskere har kortlagt grammatiske afvigelser i 71 danske stile. Topscoreren er mærkelige bøjninger. Interview med Line Burholt Kristensen.

Kunstig intelligens
30. Brug redskaberne didaktisk. Forsker opfordrer til at eksperimentere og skabe en undervisning, hvor AI bruges didaktisk og meningsfuldt. Interview med Tine Wirenfeldt Jensen

32. Sæt fokus på proces og læring. I Horsens er AI integreret i analyser af engelske noveller. Eleverne skal forstå, at målet er læring. Interview med Mette Mølgaard Pedersen

I N D H O L D GF#30

Følelser
4. Elevers komplekse selvopfattelse. Interview med Ane Qvortrup

Dannelse
8. Kunsten ind i undervisningen. Hvordan kan eleverne møde sig selv gennem mødet med kunst? Interview med Lise Lundsgaard Christensen og Mads Rokkjær Hammer

Tema om læsning
12. Læsningen er nået til et nyt kapitel. Bliver gymnasiets faglige læsning og værklæsning afløst af lydbøger og streaming? Gymnasieforskning gør status på læsning. Interview med Jeppe Bundsgaard

20. Svære tekster kræver didaktik. Tekster i matematik og naturfag er ofte svære i forhold til elevernes faglige niveau. Interview med Jesper Bremholm

26. Ordblinde kan integreres i gymnasiet. Med de rette didaktiske greb kan gymnasielærere sikre ordblinde elevers deltagelse i undervisningen. Interview med Helle Bundgaard Svendsen

32. Væk læselysten med dybdelæsning. Oplever gymnasieelever at blive opslugt af bøger, kan det hjælpe dem til at tænke kreativt og kritisk. Interview med Kristiane Hauer og Sarah Bro Trasmundi

I N D H O L D GF#29

Diversitet
4. Konference om den
brede elevgruppe. Gymnasieforskning og Høje-Taastrup Gymnasium holder fælles konference. Interview med Ida Diemar og Peder Holm-Pedersen

Følelser i undervisningen
7. Misundelse. I en ny serie sætter vi fokus på nogle af de følelser, der kan opstå i undervisning. Interview med Dorthe Staunæs

Tema om eksamen
14. Eksamen skal afspejle undervisningen. Vi ved ikke, om vores eksamener måler, hvad vi gerne vil måle. Interview med Slobodanka Dimova og Jesper Bruun

20. Portfolioeksamen kan være fremtiden. Bruger man portfolio, kan eksamen komme tættere på undervisningen og fagene. Interview med Slobodanka Dimova og Jesper Bruun

22. Eksamen spænder ben for kreativiteten.Kreativitet og innovation er nævnt i læreplaner og bekendtgørelser, men eksamen, kultur og tidspres gør det svært at få kreativiteten ind i hverdagen. Interview med Lene Charlotte Hansen og Kirsten Nevers

26. Karakterer er langt fra retfærdige. Det er endnu ikke lykkedes at lave et validt karaktersystem, der fortæller, hvad eleverne kan. Interview med Solveig Troelsen og Peter Allerup

30. Gør eksamen mindre truende. Eksamen fylder for eleverne. Her er gode råd til, hvordan du i undervisningen konstruktivt kan forberede eleverne på eksamen. Interview med Julie Marie Isager

I N D H O L D GF#28

Faglig udvikling
4. Bæredygtighed vinder frem. To år efter projektet Verdensmål som fagmål blev sat i søen, har Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier sat gang i flere initiativer. Interview med Solveig Høite Hansen, Agnete Fog, Jes Bønnelykke og Søren Jan Rasmussen

Udvikling af fag
8. Hold bæredygtighed ude af læreplanerne. Det kan være fristende at skrive tidens vigtigste begrebsliggørelse af problemer som bæredygtighed ind i bekendtgørelser og læreplaner. Men der er god grund til at tænke sig grundigt om. Interview med Torben Spanget Christensen

Ordblinde
10. Hvilken indflydelse har tidligere oplevelser? Det er ikke nødvendigvis en fordel for ordblinde gymnasieelever, at de har kendt problemerne i lang tid, antyder resultaterne i masterafhandling. Interview med Helena Moos Nielsen

Tema om diversitet
16. Gymnasieelever er vidt forskellige. Eleverne i gymnasiet bliver en mere og mere mangfoldig gruppe. Karaktergabet vokser, og der er store forskelle i elevernes måde at lære og være på. Interview med Ane Qvortrup og Lars Ulriksen

22. Lærere undgår bestemte ord. Generationsforskelle og berøringsangst spænder ben for den vigtige samtale om forskelsbehandling og privilegier på baggrund af etnicitet. Interview med Manté Vertelyté

26. Feedback som redskab til at differentiere. Når elever har vidt forskellige faglige niveauer, er differentieret feedback et vigtigt redskab. Interview med Vibeke Christensen

30. Diversitet i praksis. Æstetiske fag giver både særlige udfordringer og muligheder, når der er stor diversitet i en gymnasieklasse. Interview med Annie Fehr Rask og Mie Buhl</em

I N D H O L D GF#27

Autisme
4. Elever klarer sig godt i særlige klasser. Elever med en autismediagnose klarer sig bedre i særlige ASF-klasser end i ordinære klasser, viser en evaluering. Interview med Kristian Quistgaard Steensen

8.Giv specialpædagogik mere plads. Gymnasiet får mere og mere brug for at integrere specialpædagogik i hverdagen. Interview med Hanne Forsberg

Snyd
10. Det er ikke altid med vilje. De fleste elever tror, at de har styr på reglerne. Det har de ikke. Interview med Mikkel Willum Johansen

Tema om eleven som aktiv ressource
16. Elever skal selv producere viden. Engang var pensum centrum for undervisningen. I dag er idealet, at eleverne selv skal producere viden og danne deres egen mening. Interview med Peter Hobel

20. Vi kan ikke bare spørge eleverne. Eleverne laver evalueringer af undervisningsforløb, men man kan langt fra sætte lighedstegn mellem tilfredse elever og elever, der lærer meget. Interview med Bjarne Wahlgren og Kristian Quistgaard Steensen

24. Undersøgelsesbaseret undervisning giver rum til undren. Undersøgelsesbaseret undervisning kræver et rum og en relation, hvor eleverne har lov at prøve sig frem og fejle, selvom de ikke kender svarene. Interview med Lene Møller Madsen

27. Peer feedback kan højne læringen. Elever kan lære meget ved både at give og modtage feedback fra klassekammerater. Interview med Anke Piekut

30. Hver femte er i elevrådet. Odder Gymnasium har en lang tradition for at give eleverne indflydelse. Interview med Louise Haahr, Mathilde Sinding Leth- Nissen, Anne Bisgaard Vase og Eldin Basic

33. Danske elever har sjældent indflydelse. Gymnasieelever bliver inddraget i mange beslutninger, men har ofte ikke stor reel indflydelse. Det kan gå ud over engagementet.
Interview med Jonas Lieberkind

I N D H O L D GF#26

Skriftlige opgaver
4. Kig på skærmen sammen. Vejledningen i de store skriftlige opgaver fungerer godt, når lærer og elev sammen går tæt på teksten. Interview med Anne Bang-Larsen

Kønsforskelle
10. Gymnasielærere kan modvirke karaktergabet. Forskningen går tæt på, hvilke konkrete forskelle der er på drenge og piger i undervisningen. Interview med Ane Qvortrup

Tema om lektier
14. Lektier er et tveægget sværd. Lektier kan føre til øget læring, men samtidig presse eleverne så meget, at deres mentale sundhed er truet. Interview med Kjersti Lien Holte

22. Hvad gør eleverne med lektierne? I et udviklingsprojekt på Ordrup Gymnasium har lærere undersøgt, hvordan lærerne går til lektier, og hvad eleverne gør ved dem. Interview med Sofie Gjørling Dragsted, Ellen Rønhede Hansen og Birgit Ellegaard Fiig

28. Timen begynder med lektierne. Masterspeciale udforsker mulighederne for at arbejde didaktisk med lektieanvisninger. Interview med Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard

Tilbage til naturen
32. Naturen skal mærkes. Naturen skal være en ufravigelig ingrediens i al almen dannelse og pædagogik – og det skal ikke kun være teoretisk. Interview med Stefan Hermann

I N D H O L D GF#25

Tema om fællesskaber og forskelle
4. Undervisningen åbner fællesskaber. Undervisningen er nøglen til at give alle elever lige muligheder for at deltage, lære, udvikle sig og blive dannede. Interview med Lotte Hedegaard-Sørensen

10. Luk gymnasiefremmede ind i science. Projektet ’Mønsterbrydende Science’ har identificeret nogle af de forhindringer, der gør det svært for gymnasiefremmede at følge med i fagene. Interview med Heidi Christina Larsen og Esben Nedenskov Petersen

16. Fællesskabet er svært for unge efter corona. De ældste elever i grundskolen har brug for at træne især de faglige og sociale fællesskaber efter to års coronapandemi med nedlukninger og bekymringer. Interview med Ane Qvortrup

Tosprogede i gymnasiet
20. Lad elever tale deres sprog. Flersprogede elever bliver ikke dårligere til sprog og fag, når de taler deres første sprog i timerne. Tværtimod. Interview med Christina Hedman

Medskabelse
26. Elevers egne værker giver ny dimension. Når elever selv skaber værker, der er afledt af store litterære værker, giver det flere lag til forståelsen og fortolkningen. Interview med Esben Dalsgaard

Faglig udvikling
30. Lærerne skal selv ville det. Lederne i udviklingsprojektet ‘Verdensmål som fagmål’ skal på samme tid vise, at det er en skal-opgave at arbejde med bæredygtighed og samtidig lade lærerne tage deres egne initiativer og gøre udviklingen til deres egen. Interview med Agnete Fog, Katrine Nørskov Werngreen, Søren Jan Rasmussen og Torben Spanget Christensen

I N D H O L D GF#24

Faglig udvikling
4. Bæredygtigheden flytter ind i fagene. Lærere fra Svendborg Erhvervsskole og Gymnasium og Rybners Handelsgymnasium i Esbjerg indarbejder verdensmålene i fagene. Det sker i samarbejde med forskere fra SDU. Interview med Lene Sidelmann, Jes Bønnelykke, Claus Borre og Torben Spanget Christensen

Tosprogede i gymnasiet
10. Brug alle elevernes sprog. Elever lærer mere, når de får lov at arbejde på deres stærkeste sprog, viser erfaringerne med translanguaging fra blandt andet Norge. Interview med Joke Dewilde og Ingrid Rodrick Beiler

Talblinde
16. Talblindhed er et virkeligt problem. Talblindhed er en medfødt, kognitiv indlæringsforstyrrelse, der knytter sig specifikt til tal og antal. Interview med Bent Lindhardt og Andreas Hermansen

Opgavefordeling
22. Fokus på passion eller retfærdighed? Hvad enten ledelsen taler til medarbejdernes faglige passion eller deres retfærdighedsfølelse, når skoleårets opgaver skal fordeles, giver det udfordringer. Interview med Frederik Peter Ullerup Michelsen

Spil i undervisningen
26. Læreren skal turde spille med. Spil kan tilføje kvalitet og nye dimensioner til mange af gymnasiets fag. Men læreren skal være klar til at miste kontrollen for en stund. Interview med Thorkild Hanghøj

31. Marsbasen er undersøgende ved tavlen og i rummet. I læringsspillet Marsbasen undersøger gymnasieklasser den røde planet og lærer fysik imens. Interview med Karen Alavi Voigt & Jesper Bruun

I N D H O L D GF#23

Faglig læsning
4. Forær pointen til eleverne. Mange elever har svært ved at finde hoved og hale i de faglige tekster. Interview med Peter Heller Lützen, Ida Theil Gregersen, Susanne Grunnet, Lisette Matzen og Søren Sejer Lohse Hansen

Tema om fordeling af elever
12. Gymnasiet mister særstatus. Gymnasierne har ikke tidligere for alvor spillet en socialpolitisk rolle. Det skal de nu. Interview med Peter Henrik Raae

15. Forestillingen om det gode liv er imod små gymnasier. Unge forlader de mindre byer, fordi de ser storbyen som en mulighed for udvikling, prestige og det gode studieliv. Interview med Eva Mærsk og John Gulløv

17. Styringen bliver hele tiden strammet. Siden gymnasierne blev selvejende i 2007, er styringen blevet strammet flere gange. Interview med Jakob Bøje

20. Det frie valg bliver anderledes. Aftalen om fordeling af elever på gymnasierne er ikke en indskrænkning af det frie valg.Det er bare andre unge, der får større valgfrihed. Interview med Mette Pless

Tosprogede
22. Huller i hverdagssproget udfordrer det faglige. Selv dygtige tosprogede elever kan pludselig få problemer, fordi der kan være huller i deres hverdagssprog. . Interview med Helle Pia Laursen

Kemi
26. Bingoplade styrker faglig samtale. En bingoplade er med til at sikre, at eleverne bruger fagudtryk, når de arbejder eksperimentelt i kemi. Interview med Iben Vernegren Christensen

Data
30. Er data en velsignelse eller en forbandelse?Skoler har adgang til oceaner af data. Vi skal forholde os åbent og kritisk til konsekvenserne. Interview med Finn Wiedeman

I N D H O L D GF#22

Tema om hverdagen
4. De usynlige gevinster. I klasseværelset sker der flere usynlige processer, som hjælper læringen på vej, uden nogen lægger mærke til det. Interview med Theresa Schilhab

10. Fester og druk. De unges vilde fester har ligget i dvale. Nu er de på vej tilbage, og dermed er der åbnet for en dannelse, som er svær at læse sig til. Interview med Lars-Henrik Schmidt og Torsten Kolind

14. Relationer. Din relation til eleverne har stor indflydelse på deres læring, og hvordan de klarer sig både nu og senere i livet. Interview med Louise Klinge og Rudi Lauridsen

Feedback
22. Elever vil have præcision. Elever efterspørger præcis og individuel i feedback på deres skriftlige afleveringer. Interview med Lisbeth Birch Jensen og Lars Hansen

Vejledning
26. Øg den sociale retfærdighed. Der er stor forskel på, hvilke vejledningsaktiviteter man sætter i søen for at øge den sociale retfærdighed. Interview med Laura Cordes Felby

Kontroversielle emner
30. Mulighed for læring.
Giver læreren rum for elevers rabiate synspunkter, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter.
Interview med Karin Flensner og Katarina Blennow

I N D H O L D GF#21

Trivsel i gymnasiet
4. Hold øje med fællesskabet. Klassens fællesskab og sociale grupperinger er væsentlige faktorer, når undervisere skal fremme elevers trivsel, viser stor gennemgang af forskning om trivsel. Interview med Jens Christian Nielsen

Tema om mundtlighed
10. Sæt ord på dialogen. Når gymnasielærere ved, hvilken type dialog de praktiserer, og om det passer med, hvad de gerne vil opnå med undervisningen, kan det gavne elevernes læring i faget. Interview med Tina Høegh

15. Lyt mere konstruktivt. Bliver eleverne mere bevidste om, hvordan de lytter, kan de få mere ud af undervisningen. Interview med Kent Adelmann

18. De rigtige spørgsmål skaber dialogen. Elever kan lære at lytte, argumentere og at lære af hinanden, når læreren er en nysgerrig, neutral og spørgende facilitator. Interview med Caroline Schaffalitzk

22. Sådan taler eleverne i grupper. Der ligger et stort uudnyttet potentiale for læring i at undervise elever i undersøgende og kritisk samtale, når de samarbejder i grupper. Interview med Eva Dam Christensen

28. Undersøgende dialoger i virkeligheden. På Fredericia Gymnasium arbejder eleverne med undersøgende dialoger. Interview med Henrik Toft

Kategoriseringer
30. Elever deler sig op. Etnicitet, faglighed, festkultur og køn spiller ind på, hvordan elever ser hinanden. Interview med Anders Jacobsen

I N D H O L D GF#20

Unge med handicap
4. Gymnasiet spænder ben. Handicap står ofte i vejen for en studentereksamen. Sådan behøver det ikke være. Interview med Louise Bøttcher

Tema om visualisering og modeller
8. Visualiseringer er en genvej til læring. Der er stort læringsmæssigt potentiale i visualiseringer, og det bliver endnu større, hvis man lader eleverne selv arbejde med visualisering og modellering.Interview med Mie Buhl og Claus Michelsen

14. Forstå, hvordan eleverne forstår formler. Elever opfatter ofte symboler og formler helt anderledes, end læreren tror. Ny ph.d.-afhandling hjælper lærere til at forstå, hvordan eleverne ser symbolerne. Interview med Marit Hvalsøe Schou

20. Udbyttet afhænger af modellen. To modeller til at forstå sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel giver vidt forskellige resultater. Interview med Ann-Sofie Jägerskog

Gruppearbejde
28. Samskrivning kræver klare rammer. Elever laver ofte gruppearbejde uden reelt at tale sammen om opgaverne, og så efterlyser de klare rammer, for hvordan de skal samarbejde. Interview med Christian Aalborg Frandsen og Kim Holflod

Forestillinger om køn
32. Køn forvirrer professionel dømmekraft. Lærere og elevers forestilllinger om, hvordan henholdsvis drenge og piger opfører sig, forstyrrer deres dømmekraft.Interview med Mette Lykke Nielsen

I N D H O L D GF#19

Virtuel undervisning
4. Kig ind i læreprocesserne. Virtuel undervisning er en forlængelse af anden undervisning, som kan give undervisere større indsigt i elevernes læreprocesser og dermed mulighed for differentiering. Interview med Christian Dalsgaard

8. Virtuelle moduler skal integreres i fagene. Aarhus HF & VUC har udviklet virtuelle moduler, som eleverne kan gennemføre, uden at lærerne er til stede. Interview med Louise Debois, Lene Madsen og Michael Warrer

12. Stor forskel på corona- undervisning. Forskere har undersøgt, hvordan eleverne oplever den virtuelle undervisning under corona-krisen. Interview med Ane Qvortrup

Tema om elevernes motivation
18. Gymnasiet er i en meningskrise. Gymnasieelever er motiverede for at tage en god uddannelse, men mange har svært ved at se meningen med at dykke dybt ned i de enkelte fag. Interview med Noemi Katznelson og Jens Erik Kristensen

24. Elevers forklaringsmodeller afgør deres motivationen. Elevers tro på egne evner bliver påvirket af, hvordan de over for sig selv forklarer succes og fiasko. Interview med Lars Brian Krogh

27. Unge skal lære at gøre det, de ikke har lyst til. Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Interview med Dorte Ågård

Opvækst i provinsen
30. Gymnasiet senderne provinselever direkte mod storbyen. Unge flytter fra provinsen. Det skyldes blandt andet, at de på gymnasiet lærer værdier, som trækker dem væk fra lokalområdet.Interview med John Gulløv

I N D H O L D GF#18

Frafald
4. Det tager tid at droppe ud. Når et ungt menneske dropper ud af sin ungdomsuddannelse, ligger der ofte en lang beslutningsproces bag. Interview med Kristina Mariager-Anderson og Bjarne Wahlgren

Tema om litteratur i undervisning
8. Følelser eller analyse. Flere elever vil blive grebet af litteraturen, hvis undervisningen giver mere plads til følelser og en personlig tilgang til teksten, mener litteraturforskere. Interview med Erik Skyum-Nielsen, Stefan Kjerkegaard og Nikolaj Frydensbjerg Elf

11. Sådan har litteraturen dannet elever. Litteraturen har de seneste 200 år spillet en væsentlig rolle i forhold til at danne eleverne. Hvilken rolle, den har spillet, er dog skiftet mange gange. Læs nedslag i de vigtigste begivenheder. Interview med Peter Kaspersen

15. Pust liv i den litterære samtale. Samtaler om litteratur kan blive anderledes, hvis underviseren bruger elementer fra forfatterskolens demokratiske samtale og kunstneriske tilgang. Interview med Louise Rosendal Bang

Naturfagsdidaktik
20. Didaktikken er vigtigere end fysik. Jens Dolin har i 50 år været med til at præge måden, man underviser på de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Vi tegner et portræt af professoren, der nu er aktiv emeritus, og didaktikken i naturfagene. Interview med Jens Dolin

Kemi
30. Fra kogebog til videnskab. Elever har svært ved at skille hverdagsobservationer fra de videnskabelige, når de skal beskrive processer i kemi. Interview med Morten Rask Petersen

I N D H O L D GF#17

Hjerneforskning
4. Sådan styrker du elevernes motivation. Hjerneforskningen kan give hints om, hvordan gymnasielærere kan styrke elevers motivation. Interview med Nadja Marie Mariager

Tema om skriftlige opgaver
8. Den røde tråd bliver væk. Der er lagt op til, at der skal være en høj grad af progression mellem de store skriftlige opgaver. Men det er svært for eleverne at bruge tidligere erfaringer, fordi de skriver i forskellige fag, hvor kravene er forskellige. Interview med Anne Bang-Larsen, Ellen Krogh og Søren Nygaard Drejer

16. Den Videnskabelige Basismodel. Eleverne skal beskæftige sig med videnskabsteori, når de skriver store skriftlige opgaver. Interview med Esben Nedenskov Petersen

20. Elever siger, hvad de tror, du vil høre. Mundtligt forsvar er blevet en del af de store opgaver, men selv om vi hylder selvstændige elever, spiller de sikkert til mundtlig eksamen. Interview med Julie Marie Isager

Anderledes undervisning
24. Pædagogiske nybrud eller spareøvelser? Nye måder at arbejde på titter frem på gymnasierne, men handler de om at spare penge, eller er der pædagisk og læringsmæssigt potentiale? Interview med Helle Mathiasen og Jesper Bruun

Tech-virksomheder
30. De har indflydelse på din undervisning.
Firmaer som Google og Microsoft er med til at sætte rammerne i klasselokalet.
Interview med Bjarke Lindsø Andersen og Oliver Tafdrup

I N D H O L D. GF#16

Tema om at blive klogere på egen undervisning
6. Videoklubber zoomer ind på afgørende øjeblikke. Lærere mødes i videoklubber for at se klip fra de øjeblikke i deres egen undervisning, der er afgørende for elevernes læring.
Interview med Elizabeth van Es

10. Hvorfor gør vi, som vi gør?
Ved at fokusere på lærerkognition bliver lærerne mere bevidste om, hvorfor de træffer deres valg, og dermed kan de også bedre ændre dem. Interview med Susana Fernández

14. Lektionsstudier giver fælles grundlag.
Med lektionsstudier samarbejder lærere om at forberede og udvikle undervisning, og de observerer hinandens undervisning. Interview med Britta Eyrich Jessen.

Grundforløb
18. Sådan opleves det af lærere, ledere og elever. Grundforløbet har givet eleverne et bedre grundlag for at vælge studieretning, men der er faglige og sociale omkostninger. Interview med Ane Qvortrup

Opmærksomhed
22. Eleverne skal skærpe koncentrationen.
Det er mere end 100 år siden, undervisningsverdenen begyndte at diskutere, hvordan man fastholder elevernes opmærksomhed.
Interview med Anders Kruse Ljungdalh

Elektronisk feedback
30. Det giver mere mening.
Elektronisk feedback giver både lærere og elever bedre overblik og styrker deres tro på effekten af feedback.
Interview med Hanne Wacher Kjærgaard

I N D H O L D GF#15

Bæredygtighed
4. Det kræver en ny pædagogik.
Vi skal udvikle en bæredygtighedspædagogik, der kan ruste fremtidens borgere til at tage bedre livtag med udfordringerne, end vi hidtil har evnet, men det er langt fra nogen nem opgave, for vi er selv en del af problemet. Interview med Jeppe Læssøe

Wolfgang Klafki
1o. De epokale nøgleproblemer.
Den tyske pædagog og dannelsesteoretiker Wolfgang Klafkis begreb ’epokale nøgleproblemer’ er yderst nærværende i gymnasiet anno 2018, både når elever arbejder på tværs af fag, og når temaer som miljø er på programmet.
Interview med Peter Hobel

Fælles faglighed
14. Styr på begreberne
Skal fagene spille sammen, fungerer det bedst, når forventningerne er helt afstemt. Det kræver, at lærerne har styr på begreberne.Interview med Søren Harnow Klause

Overgange
18. Skub eleverne ud på dybt vand.
Overgangen fra at være elev i gymnasiet til at være studerende på universitetet kan være overvældende, viser ny ph.d.-afhandling. Interview med Søren Nygaard Drejer

Teamsamarbejde
26. Det kan blive for familiært.
Skal samarbejdet i et team blive et reelt professionelt læringsfællesskab, kan det kræve en kulturændring, hvor lærere vænner sig til at vise deres materialer og undervisning frem for kolleger, så de kan begynde tale ind i undervisningen i stedet for rundt om den. Interview med Lise Tingleff Nielsen

Digitale kompetencer
30. It forandrer undervisningen.
Gymnasielærere og forskere har udviklet 12 konkrete forslag til, hvordan gymnasielærere integrerer digitale kompetencer i den faglige undervisning. Interview med Christian Dalsgaard

I N D H O L D GF#14

Danskfaget
4. Teksterne åbner verden. Ellen Kroghs liv har været viet til danskfaget i gymnasiet, siden hun selv gik i 1.g i 1964. Professoren giver her en personlig beskrivelse af faget fra dengang til i dag. Interview med Ellen Krogh

Tema om fastholdelse
12. Fastholdelse handler om alle. Indsats mod frafald handler om alle elever, for selv om nogle faktorer øger risikoen, kan man ikke forudsige, hvem der falder fra. Interview med Camilla Hutters og Henriette Tolstrup Holmegaard

18. Sig det på dansk. Elever fra gymnasiefremmede hjem mangler ofte det sproglige grundlag for at forstå fagsproget i gymnasiet. Interview med Susanne Murning

22. Konsekvens og motivation sænker fravær. Frederiksberg Hf sænkede sidste år fraværet ved at være tydelige og indføre sanktioner over for eleverne. Interview med Anne Görlich

Udvikling af undervisning
26. Dygtige lærere er guld. Den amerikanske professor Paul Cobb besøgte Danmark, hvor han argumenterede for, at skolernes dygtigste lærere er en afgørende ressource for at forbedre kvaliteten i undervisningen.Interview med Paul Cobb

Bevægelse
32. Fem minutter øger præstationen. Gymnasieelever bliver bedre til at behandle information, hvis de dyrker motion kort forinden. Interview med Anne Kær Gejl

I N D H O L D GF#13

Karrierelæring
4. Mulighed for refleksion. Omsættes karrierelæring til mere refleksion i de enkelte fag og ikke kun flere virksomhedsbesøg og praktikophold, kan det nuancere elevernes forestilling om, at der findes en snorlige karrierevej og skabe mening i fagene. Interview med Ane Qvortrup og Noemi Katznelson

Tema om dannelse i gymnasiet
8. Processen er afgørende. Alle taler om dannelse, men få mener det samme, når de bruger ordet. Derfor er
det vigtigere at fokusere på, hvordan selve dannelsesprocessen foregår i gymnasiet end på idealet. Interview med Lars Geer Hammershøj

11. Almen dannelse er i konstant udvikling. Siden 1850’erne har almen dannelse været et overordnet mål for undervisningen i gymnasiet i Danmark. Hvad begrebet har betydet og er blevet brugt til, har ændret sig mange gange. Historiske nedslag med Harry Haue.

16. Kan dannelsen styres? Den ene mener, at dannelse hverken kan eller skal styres, men den anden mener, at den netop skal styres på et gymnasium. Interview med Alexander von Oettingen og Dion Russelbæk Hansen

Digital læsning
20. Læreren kan støtte eleven. Med små hjælpeprogrammer kan elever læse mindst lige så godt på skærm som på papir. Det afgørende er, at de engagerer sig i indholdet. Interview med Natalia Auer

Synlig læring
26. En bureaukratisk drøm. Synlig læring er udbredt i Danmark, selv om konceptet ikke har noget pædagogisk teoretisk fundament. Det er bekymrende, siger forsker, der har konfronteret John Hattie med sin bekymring. Interview med Hanne Knudsen

Etniske kvoter
32. Eleverne vil det samme. Uanset om gymnasieelever er født i Danmark eller ej, vil de både fagligt og socialt have det samme ud af gymnasiet.Interview med Bolette Moldenhawer og Ane Qvortrup

I N D H O L D GF#12

Tema om formativ evaluering
4. Faget afgør metoden.
Der findes ikke universalløsninger, som passer til formativ evaluering i alle fag, for de spørgsmål, man skal stille eleverne, afhænger af faget. Alligevel er der elementer, som god evaluering altid skal indeholde, fortæller den amerikanske professor Randy Bennett i dette tema om formativ evaluering. Interview med Randy Bennet

12. Elever og lærere udvikler kriterier i fællesskab. Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler kriterier for, hvad en god rapport eller tekst er. Interview med Anke Piekut

16. Læringen sker i dialogen. Struktureret dialog styrker læringen ved at gøre kravene tydelige. Interview med Jesper Bruun og Jens Dolin

Offentlige data
22. Datavarehuset påvirker hverdagen. Gymnasierne skal til at måle mere på udviklingen af undervisning og trivsel. Mange af målingerne bliver til offentligt tilgængelige data i Datavarehuset. Interview med lektor Helene Ratner

Elevstemmer
28. “Hvorfor oplever jeg det så ubehageligt, når alt er godt.” Selv om rammerne er trygge, og alle vil eleverne det bedste, kan de alligevel blive bange for at sige noget i klassen, viser erfaringer fra ph.d.-afhandling. Lærere skal overveje engang imellem at møde eleverne uden at have en bestemt intention. Interview med ph.d.-studerende Mette Alma Kjærsholm Boie

Motivation
32. Motivationens bagside. Gymnasieelever skal jævnligt selv vurdere deres egen læring. Det kan hjælpe dem til at blive motiverede og give et billede af, hvor langt de selv – og nogle gange andre – er kommet. Interview med Dorthe Staunæs

I N D H O L D GF#11

Faglighed

4. Fag er konstruktioner. Skolefag og faglighed er konstant i forandring. Derfor giver det hverken mening at sige, at fagligheden er faldet eller det modsatte. Interview med lektor Torben Spanget Christensen

Tema om digital dannelse

8. Bag om et Buzzword. Digital dannelse er svært at definere, for det handler om mange ting. I dette tema undersøger Gymnasieforskning, hvad det er, og hvorfor det er vigtigt. Samtidig er der eksempler på, hvordan Facebook-grupper er med til at danne eleverne som gymnasieelever og en artikel, der forklarer, hvad det i virkeligheden handler om, når de unge sender mærkelige billeder på Snapchat. Interview med Christine Lehn-Schiøler, Christian Dalsgaard, Jette Kofoed og Vincent F. Hendricks

Klasseledelse

26. Små tiltag med stor effekt. Lærere på to gymnasier har i tre år arbejdet med klasseledelse og relationskompetence. Interview med Lea Lund

Gymnasiereform
30. Det kan gå flere veje. Reformen er åben for forskellige tolkninger, så der kommer til at være stor forskel på, hvordan den folder sig ud på de enkelte gymnasier.
Interview med forskerne Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae

I N D H O L D GF#10

Matematik
4. It udfordrer didaktikken. Kraftfulde regneprogrammer betyder, at eleverne i nogle tilfælde kan lave matematiske udregninger uden at forstå matematikken bag. Interview med professor Morten Misfeldt

Tema om unges problemer
8. Unge klandrer sig selv. De fleste har det godt, men nogle elever slås med indadvendte problemer som stress, angst og spiseforstyrrelser. Ofte slås de samme elever med ensomhed, og de klandrer sig selv for, at de ikke har succes i det sociale liv. Sådan lyder nogle af pointerne i temaet om unges problemer, der også stiller skarpt på den voksende gruppe af unge, der lever med forældre, der er alvorligt syge eller døende. Interview med Jens Christian Nielsen, Mathias Lasgaard, Anne Maj Nielsen og Ditte Winther Lindqvist

Ledelse
20. Viviane Robinson på dansk. Passer den new zealandske professor Viviane Robinsons forskning om elevcentreret ledelse til danske skoler? En dansk rektor og en ekspert i ledelse giver deres bud. Interview med Karsten Asmussen og Helle Bjerg

Omgangsformer
26. Sådan blev vi dus. På ti år i 1960’erne ændrede man den ældgamle praksis med, at elever sagde ”De” til lærerne. Interview med professor emeritus Harry Haue

Feedback
28. Diffuse genrer gør det svært. Dansklæreres feedback til eleverne kan gøres mere konstruktiv ved at fokusere på, hvad der kan gøres bedre i stedet for at argumentere for deres karakter. Men den konstruktive feedback vanskeliggøres blandt andet af ministeriets uklare beskrivelser af genrer. Interview med Anne Smedegaard

I N D H O L D GF#9

Tema om skriftlighed
4. Der skal være mere på spil. Gymnasiets skriftlige opgaver fører til faglig læring og er med til at definere eleverne som skrivere. Det kan gymnasierne understøtte ved at formulere flere opgaver, hvor der er noget på spil for eleverne. Det siger professor Ellen Krogh i temaet om skriftlighed, hvor også to gymnasielærere fortæller om at lade eleverne rette hinandens tyskopgaver. Der er også fokus på de større skriftlige opgaver og teknologiens betydning for elevers udvikling som skrivere. Interview med Peter Hobel, Christine Friis Lippert, Christian Bonde Korsgaard, Ellen Krogh og Nikolaj Frydensbjerg Elf

Effektivitet
20. Skolerne bliver klemt. Gymnasier skal være effektive, men hvad betyder det? Der findes mindst fire opfattelser af ordet, og lærere, ledere og ministerier har sjældent den samme opfattelse. Mellemledere kan være en del af løsningen. Interview med lektor Peter Henrik Raae

Elevernes forudsætninger
24. Det nytter at tage hensyn. Forskere har undersøgt, hvilke metoder lærere bruger til at forstå den enkelte elevs forudsætninger for at deltage i undervisningen, og hvordan lærerne bruger deres viden. Interview med professor Helle Mathiasen

Klasseundervisning
30. Håndsoprækning var kontroversiel. For omkring 100 år siden blev klasseundervisningen og dermed håndsoprækningen hentet til Danmark af rektor Ernst Kaper fra Ordrup Gymnasium. Den nye metode blev beskyldt for at sænke fagligheden. Interview med professor MSO Ning de Coninck-Smith og professor emeritus Harry Haue

I N D H O L D GF#8

Tema om data
4. Brug af data handler om pædagogik. Datainformeret arbejde kan styrke elevernes læring, hvis informationerne bruges som grundlag for pædagogisk udvikling. I dette tema fortæller den norske professor Thomas Nordahl om perspektiverne ved brug af data. Temaet byder også på en artikel, hvor centerchef Thomas Illum Hansen fortæller om Learning Analytics, som er teknologi, der indsamler data og giver lærerne hidtil uset indsigt i elevernes læreprocesser. I temaets sidste artikel giver lektor Ane Qvortrup gode råd til, hvordan lærere ved hjælp af såkaldte Small Measures hurtigt kan tage temperaturen på elevernes udbytte af undervisningen. Interview med Thomas Nordahl, Thomas Illum Hansen og Ane Qvortrup

Klasseledelse
18. Klasseledelse i virkeligheden. Sammen med 24 HF-lærere har forsker Dorte Ågård arbejdet teoretisk og praktisk på at styrke kontakten mellem lærere og elever og samtidig øge lærerens styring i klassen. Interview med Dorte Ågård

Sprogfag
28. Kulturen er presset. Sprogfagene skal blandt andet gøre eleverne bevidste om kulturelle forskelle og ligheder. Det sker dog kun i ringe grad. Interview med Susana Fernandez

Lektiehjælp
32. Den private hjælp vokser. Uden særligt fokus har den private lektiehjælp vokset sig større end nogensinde før i Danmark. Interview med Søren Christensen

I N D H O L D GF#7

Mellemlederboom
4. Fælderne venter. Flere og flere bliver mellemledere. De gør det blandt andet, fordi det er spændende, men de risikerer at blive serviceorgan for kolleger eller bruge deres tid på administration. Interview med professor Katrin Hjort.

Fagligt samspil
10. Fællesfaglig samba. Et frugtbart samspil bliver skabt gennem en fælles vision for eleverne og tid til at udvikle en fælles didaktik. Interview med Tina Høegh, Laila Piilgaard, Cark Fuglsang-Damgaard og Morten Bøge Truelsen

Noter
20. Noter udvikler fagligt sprog. Gymnasieelever tager notater for at huske stoffet, men samtidig arbejder de med fagenes sprog og viser selvstændighed i klasserummet. Interview med lektor Torben Spanget Christensen

Konkurrencestaten
24. Kritik fjerner fokus fra virkelige problemer. Dele af uddannelsesverdenen giver konkurrencestaten skylden for, at gymnasiet oplever øget fokus på test og vigende fokus på dannelse og 12-talspigers problemer med selvværd. Kritikken er dog noget vås, og den er med til at forhindre, at vi får øje på, hvor forandringer og problemer i virkeligheden udspringer. Interview med professor Ove Kaj Pedersen

Matematik
30. Matematiklærere identificerer problemer. Når flittige og ellers dygtige elever har svært ved matematik, hænger det sammen med, at de opfinder egne regler, begreber og logik. Interview med matematikprofessor Mogens Niss

I N D H O L D GF#6

Innovation
4. Karakterer ødelægger innovation. Innovative studenter er i høj kurs, men de har det svært, fordi gymnasiets karaktersystem og eksamensformer straffer nytænkning og belønner det kendte. Interview med docent Tanja Miller og lektor Jan Alexis Nielsen

Bag om begrebet
10. Zonen for nærmeste udvikling. Politiske strømninger med målstyring og evaluering har givet en opblomstring til Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Her går vi bag om begrebet, stiller spørgsmål til forskningen bag og fortæller om den pædagogiske tænker fra det gamle Sovjet. Interview med lektor Steen Beck

Tema om læreres læring
14. Skolens kultur afgør lærernes læring. Lærere forbedrer deres didaktiske evner, når de har tid til at samarbejde med kolleger på samme klassetrin. Men har skolen ikke en åben kultur, hvor lærerne kan tale åbent om problemer, er det næsten umuligt at udvikle sig, fortæller professor Paul Cobb fra Vanderbilt Peabody College i Nashville på baggrund af et stort forskningsprojekt. Tre danske eksperter giver også deres bud på, hvordan lærere udvikler deres undervisning. Interview med Paul Cobb, Bent B. Andresen, Lea Lund og Lene Tortzen Bager

Dannelse
26. Vi har brug for et nyt sprog om dannelse. Dannelse og faglig læring bliver ofte set på som modsætninger, men de hænger sammen. Interview med Søren Smedegaard Bengtsen

Klasseledelse
30. Theo Wubbels svarer på læserspørgsmål. Selv om undervisningen og teknologien har ændret sig, er relationen mellem gymnasieelever og læreren den samme som i 1985. Interview med Theo Wubbels

I N D H O L D GF#5

Synlig læring
4. Læreren skal sætte mål for læringen. Som lærer og som gymnasium skal man sætte mål for elevernes læring og bygge sine valg i undervisningen på viden om elevernes læring og løbende evaluering og feedback. Interview med Ane Qvortrup

Æstestiske fag
10. Æstetiske fag har deres egen ret. De æstetiske fag er værdifulde, fordi de giver eleverne en anden indgang til at forstå verden. Interview med lektor i musikpædagogik Sven-Erik Holgersen

Overgangsproblemer
14. Overgangene er afgørende. Der er forskel på folkeskolen og gymnasiet, og det skal eleverne mærke. Interview med Aase Bitsch Ebbensgaard

Kommentar
22. Ligestilling måske på vej i ledelsen. Siden 2009 har der været en markant stigning i kvindelige ledere. På overfladen ser det ud som om, gymnasiet er på vej mod fuld ligestilling, men ridser man i lakken er der også tendenser, der taler for det modsatte. Kommentar af professor Katrin Hjort og ekstern lektor Marianne Abrahamsen

Feedback
24. Undersøgelsesbaseret undervisning lærer elever om videnskab. Undersøgelsesbaseret undervisning kan være svært, men formår læreren at give eleverne feedback og tro på egne evner, lærer de også, hvad videnskab er. Interview med professor Jens Dolin

Inklusion
30. Inklusion handler om alle elever. Gymnasiet optager flere og flere unge med diagnoser og sociale problemer. Skal inklusionen lykkes, er det nødvendigt at indrette undervisningen anderledes – blandt andet med opdeling i mindre hold og tværfagligt samarbejde. Interview med Janne Hedegaard Hansen, Helene Ratnerog Leo Komischke-Konnerup

I N D H O L D GF#4

Klasseledelse
4. Relationen til klassen er afgørende. Elever bliver både motiverede og lærer meget, når deres lærer formår at tage styringen og være venlig på samme tid. Interview med Theo Wubbels

Karakterkrav
14. Debatten mangler de unges perspektiv. Skærpede krav vil ramme nogle af de unge, som i dag tager en videregående uddannelse, selv om de klarede sig dårligt i folkeskolen. Interview med uddannelsesforsker Camilla Hutters

Kollegial ledelse
22. Udviklingen ligger i konflikterne. Mange gymnasielærere leder deres kolleger. En del af dem forsøger at undgå konflikter, men det er en skam, for konflikterne giver mulighed for faglig udvikling. Interview med lektor Peter Henrik Raae

Feedback
26. Læring uden feedback er som squash uden vægge. Feedback fremmer læring, og de generelle feedbackspørgsmål kan hjælpe et godt stykke hen ad vejen. Men vi skal endnu dybere i de enkelte fag. Interview med lektor Vibeke Christensen

I N D H O L D GF#3

Fagligt samspil
4. Kram om fagligt samspil har ændret de gymnasiale uddannelser.
Indbyggede dilemmaer og paradokser kan gøre det tværfaglige arbejde til lidt af en udfordring. Interview med Tina Høegh og Marie Ryberg

Innovation
14. Ud i virkeligheden. Det sker ikke på bekostning af fagligheden, når den traditionelle tavleundervisning erstattes og klasselokalerne forlades til fordel for lange projekter, der læser virkelige problemer. Interview med Jan Alexis Nielsen

Gymnasieledelse
22. I hvilken retning tænker vi? Der er et gab mellem den måde rektorer og lærere opfatter rektorernes ledelse på. Interview med Christian Bøtcher Jacobsen

Evaluering
26. Fra monster til mening. Evaluering kan afsløre de blinde pletter, som selv erfarne lærere har om effekten af egen undervisning. Men det kræver at evaluering bliver et didaktisk redskab udformet af lærerne selv. Interview med Torben Spanget Christensen

I N D H O L D GF#2

Innovation
4. Hvad er vigtigere end hvordan.
”Eleverne bliver ikke innovative af at have gennemført traditionel undervisning og så svare på en post it-note i stedet for at række fingeren op.” Interview med Peter Hobel

Ny skriftlighed
8. Når skriftlighed drukner i ord. Fysikrapport om acceleration, tekstanalyse af Yahya Hassans digte, synopsis om hooliganisme, erhvervscase om Irma. De skriver og skriver i gymnasierne, men hvordan står det til med skriftligheden? Interview med Ellen Krogh

Tre korte om skriftlighed i praksis
14. Skriftlighed og dansk. Genrer skal åbne for skrivning – ikke begrænse.
15. Matematik og skriftlighed. Nye opgavegenrer giver nye læringsmuligheder
16. Tysk skriftlighed i AT-forløb. ”En helt anden måde at skrive på”

Mangfoldighed
18. Hvor langt vil vi gå?
”Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan ændre VUC og hf, så det passer bedre til de mennesker, som faktisk befolker det” Interview med Steen Beck

Evidens
26. Gymnasier får øjnene op for evidens. Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning. Interview med Lars Qvortrup

I N D H O L D GF#1

Klasserumskultur og inklusion
4. ”alle elever lærer mest på forreste række” – men de har ikke alle lige gode forudsætninger for at sætte sig dér. Hvordan skaber man et godt klassefællesskab med lige læringsmuligheder for alle? Interview med Susanne Murning

IT i undervisningen
10. Teknologiens ulidelige lethed.
Frustrationen over spil- og Facebook- forstyrrelser i gymnasiet er stor, både blandt lærere og elever. Men de nye medier styrker også undervisningen og skaber nye samarbejdsformer. Interview med Helle Mathiasen

Sociale medier
18. if you can ́t beat them, join them! Glem forbud og løftede pegefingre og brug i stedet de nye medier aktivt i undervisningen, lyder rådet fra en medieforsker. Interview med Michael Paulsen

Teamsamarbejde
22. ”Man skal jo også være sammen med folk dagen efter.” Teamsamarbejde bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være. Interview med Thomas R. S. Albrechtsen

Mellem lighed og ledelse
28. Det store kompetenceboom. Kompetencer er blevet kodeordet i gymnasiet, hvor det ikke længere handler om, at eleven kan sin Shakespeare, men snarere om, hvad eleven kan gøre med sin viden. Men om man vil det eller ej, så spiller dannelse stadig en rolle. Interview med Jens Erik Kristensen